This website is produced by Engelsby Consult - Lejrevej 14 - Allerslev - 4320 Lejre - Denmark Azorerne Azorerne består af 9 små øer af vulkansk oprindelse beliggende ca.1500 km. ude i Atlanterhavet, ca. halvvejs mellem Lissabon og New York. Det tager ca. 2 timer at flyve fra Lissabon til Azorerne. Det totale areal er ca. 2.333 km2. Der er store variationer i størrelsen af de forskellige øer. São Miguel er således på ca. 747 km2. og Corvo er på bare 17 km2. Sâo Miguel har en pragtfuld fauna. Over det hele er øen dækket ind i blomster papir. De mange farver er en fryd for øjet og er i stor kontrast med den rå natur midt i Atlanten. Totalferie Her findes alt til Ferien ..også de bedste Tilbud. Massevis af rejsemål sommer og vinter - Gratis opslagstavle - Konkurrencer med flotte præmier - Mulighed for at få ekstra rabatter - Kort sagt: "You name it" - vi har det ! Hos os finder du de billigste flypriser - samme rejser - bare meget billigere...... BilligMobil Find din nye mobil eller abonnement her Afrika Safari Nu kan dine besøgende få enestående safari oplevelser med Afrika-safari.dk De besøgende kan vælge mellem fire forskellige safari ture. Vores oplevelsesrige safari rejser til Sydafrika er i et prisleje, hvor alle kan være med. Transport fra ø til ø: Transport mellem øerne foregår med fly eller færge. Det lokale og eneste flyselskab hedder S.A.T.A.. De flyver med moderne 2-motores propelmaskiner. Det er hurtigt og der er mange afgange daglig. Men reservér i god tid, da det er forholdsvis små maskiner S.A.T.A. benytter. Hvert fly har plads til 64 passagerer. Fra starten af Juni til slutningen af September er det muligt at sejle mellem de fleste af øerne med Acorline, som har indsat 2  store bilfærger. Der er ikke daglige afgange, men kig på deres " fartplan" på deres hjemmeside. Vær opmærksom på, at flyafgange af og til bliver aflyst. Ikke på grund af egentlig dårligt vejr, men på grund af lavthængende skyer eller " forkert " vindretning ved lufthavnene. Det betyder, at hvis man vil være sikker på at nå sit fly til f.eks Lisabon, bør tage højde for dette i sin planlægning af hjemrejse. Turisme: Der findes ingen egentlig masseturisme på Azorerne. De få turister man ser er som regel i mindre grupper eller par. De senste 2-3 år har Ponta Delgada og omegn dog fået noget mere turisme end tidligere. Men resten af øerne er stadig næsten uberørt af turisme. Mangel på lange badestrande og det " afvekslende " klima er en af forklaringerne. Der findes turistbureauer på alle øer undtagen Corvo. Vær opmærksom på at de alle har lukket lørdag og søndag, samt alle helligdage. På alle turistkontorer er der personale der taler Engelsk og evt. Fransk. Ikke alt personale på turistkontorerne er lige "engagerede". Så vær lidt skeptisk med hensyn til de informationer du ikke får skriftlig. Kriminalitet: Der er meget lidt kriminalitet. Men selvfølgelig skal man passe på sine ting, som man skal alle steder. De små samfund i sig selv holder en vis selvjustits. Hvis en person laver kriminalitet, og det bliver opdaget, er vedkommende udstødt af samfundet, og har som regel kun een mulighed, nemlig at forlade øen. Sprog: Sproget er portugisisk. Man taler en meget speciel portugisisk dialekt. Portugisere fra fastlandet siger spøgefuldt, at man på Azorerne taler " russisk " ! Langt fra alle taler engelsk eller fransk. Valuta: Valutaen er EURO. De fleste restauranter, hoteller og biludlejnings-firmaer accepterer VISA-Mastercard. Men forvent ikke at de accepteres på mindre restauranter og pensionater. Det kniber mange steder med at give tilbage på større sedler. Der er banker der accepterer VISA card i de fleste " større "  byer. De fleste banker har som regel mindst èen engelsktalende medarbejder. Der findes pengeautomater overalt. Helligdage: 1. Januar, 2. April, 4. April, 25. April, 1. Maj, 24. Maj, 10. June, 3. Juni, 15. August, 5. Oktober, 1. November, 1. December, 8. December, 25. December. Ud over disse dage er der flere lokale helligdage. Spørg eventuelt på det lokale turistkontor. Historie  Portugiserne ankom i 1427 med opdagelsen af øerne Santa Maria og Sao Miguel. På grund af den strategiske beliggenhed, blev øgruppen en vigtig del af navigationen mellem Europa og Amerika, gennem det 16. og 17. år-hundrede. I denne periode var der mange "søkrige" omkring Azorerne, mest på grund af piraters hærgen. De efterfølgende århundrede skete der en stor udvikling af landbrug, kvægbrug og fiskeri, som i dag sammen med spirende turisme er hoved indtægtskilder på Azorerne. Azorerne er i dag en del af Portugal med egen parlament og lokalregering. Hvalfangst: Der er ikke længere hvalfangst på nogen af øerne på Azorerne. Hvalfangst har før i tiden været den største indtægtskilde på Azorerne. Hvalfangsten stoppede imidlertid i slutningen af 70erne, da det begyndte at blive urentabelt og man samtidig fornemmede " hvad vej vinden blæste ". Der findes i dag et hvalfangermuseum på Pico, som er meget interessant at besøge. Det er oprettet i forbindelse med en ( nedlagt ) hvalfangerstation. Derudover er der mulighed for at komme på hvalsafari fra Pico samt fra Faial og Sao Miguel. Man har her mulighed for at komme til at SE de mange forskellige hvalarter, der findes omkring Azorerne. Sprog: Sproget er portugisisk. Man taler en meget speciel portugisisk dialekt. Portugisere fra fastlandet siger spøgefuldt, at man på Azorerne taler " russisk " ! Langt fra alle taler engelsk eller fransk. Klima: Det temperede klima gør det mildt og de fleste steder solrigt. Hver enkelt ø har sit helt eget klima. Temperaturen ligger om sommeren på ca. 21-27 grader. Der er dog samtidigt et lidt fugtigt klima på enkelte øer. På Azorerne omtaler man klimaet som " four seasons of the day ", og det er nok meget betegnende for klimaer på de fleste af øerne.                    Den officielle gennemsnitlige døgntemperatur: I sommerhalvåret er der meget sjældent der er heldagsregn, men en enkelt stille byge eller lidt støvregn må man være forberedt på. Selv om der kommer lidt vådt fra oven, er det stadig varmt og temperaturen behagelig. Så tag en regnfrakke eller lignende med. Ellers er let sommertøj, en let trøje og evt. lange bukser til om aftenen det som dækker behovet. I vinterhalvåret skal man have anderledes varmt tøj med. Især til om aftenen. Den bedste tid på året at rejse til Azorerne er fra Juni til september. Så er temperaturen behagelige 21-27 grader om dagen. På dette tidspunkt står mange forskellige blomster i fuldt flor. Hortensia er meget udbredt, og blomstrer på de fleste øer i flere forskellige farver på dette tidspunkt. Enkelte steder dyrkes der på grund af mikroklima te, kaffe, ananas, pepper og tobak.                   Se temperaturen i Ponta delgada netop nu. Vejret på Azorerne Fauna: Fugle er det mest attraktive i den lokale fauna, hvoraf flere arter kun findes her. Her kan iagttages flere arter af ørnefamilien og havfugle. Havet omkring Azorerne er et sandt akvarium med hundrede af forskellige fiske og skaldyrsarter. Hertil kommer havets store pattedyr så som kaskelothvalen. Der findes en hel der harer og kaniner, som der kan indhentes tilladelse til at jagte. Flora: Der findes et utal af blomsterarter. Mere end 55 sjældne og kun her voksende arter gør Azorerne til en spændende botanisk have for planteinteresserede. Cedertræer, lyngplanter, hede, vilde druer, vild ingefær, mahognitræer, Japanske pinjer, Akacier, Hortensia, Azalea, Kameliablomster, duftplanter m.m. Den mest udbredte blomst er Hortensia. Den vokser vildt og bliver mange steder tillige brugt som læhegn langs vejene, hvor de står som en smuk " mur ". Bemærk dog at de fleste arter afblomstrer om efteråret, og den største blomsterpragt er fra juni til september. Om vinteren og foråret er det næsten ingen blomster. Kystlinien: Bortset fra enkelte steder på  Santa Maria, Faial, Terceira og São Miguel består kysten af vulkansk materiale. Det er mange steder et fantastisk flot syn, at se disse fantasifulde formationer.  Men det betyder samtidig, at der ikke er andre egentlige badestrande en dem ovenfor nævnt. Visse steder har man lavet det man kalder for " natural pools ". Ved hjælp at en mindre betonafspærring, har man lavet en let tilgængelig swimmingpool med havvand. Vandreture: På Azorerne er det oplagt at tage på vandreture. Der findes på alle øer afmærkede ruter i alle sværhedsgrader, der tager en til nogle af de smukkeste steder man kan drømme om. Når man kommer til Azorerne bør man købe " Percursos Naturais - Nature Walks " i en boghandel. Her er der en udførlig beskrivelse af ruterne samt mindre kort. Det er ligeledes en god ide, at man yderligere køber detaljeret kort over området. Mindst i format 1:75.000. Fås også hos den lokale boghandler. Vær opmærksom på at der som hovedregel er dårlig eller slet ingen mobiltelefon-dækning i de mere øde og ubeboede egne på Azorerne. Og gå aldrig alene på disse dejlige ture hvor der kan være meget øde. Meddel andre hvilken rute I vil gå og hvornår og hvor i forventer at slutte vandreturen. Disse ture er ikke specielt farlige, men man bør også her færdes med omtanke. Jagt: I generationer har der været tradition for bl.a. kaninjagt på alle øer Azorerne  undtagen Corvo. Uheldigvis blev hele kaninbestanden på det nærmeste udryddet op til sæsonen 98-99 på grund af en kinesisk virus som hedder R.H.V.D., som desværre har udryddet omkring 90 % af bestanden. Derfor blev kaninjagt forbudt på de fleste øer. Siden 2000  har situationen dog forbedret sig, og kaninjagt er igen tilladt, men med enkelte restriktioner : På Faial, Pico, Flores og Sao Jorge er jagt sæsonen åben året rundt uden restriktioner På Santa Maria starter jagt sæsonen den første søndag i September, og slutter sidste søndag i December, dog med eet begrænset antal på 10 kaniner pr. dag pr. jæger. På Terceira og Graciosa er kaninjagt tilladt året rundt, bortset fra visse områder på øerne, hvor jagt kun er tilladt mellem August og December.                     På Sao Miguel og Terceira vagtel-jagt er tilladt fra slutningen af November til slutningen af December. Alle der ønsker at gå på jagt på Azorerne skal først kontakte: Direccao Regional dos Recursos Florestais ( tel. 096-286288 ) som har en afdeling på de enkelte øer. De giver tilladelse til jagt og vil give yder ligere informationer. Ferskvandsfiskeri: Sportsfiskeri er en særdeles yndet fritidsbeskæftigelse for beboerne på Azorerne. Det gælder både i søer og åer samt " Big Game Fishing ". Firmaer der er specialister i " Big Game Fishing " findes på Sao Miguel, Faial, Pico og Santa Maria. Fiskeri i søer og åer er kun tilladt med fiskekort. Der er 4 typer af fiskekort på Azorerne, gældende for både offentlig og privat vand. Disse kaldes normalt for turist-fiskekort, og gælder normalt i 30 dage, og kan fås hos Direccao dos Servicos Florestais., ( tel. 096-286288 ). Efter de seneste undersøgelser kan følgende arter findes på Sao Miguel: I Furnas søen: Gedde, Aborre, Karpe, og Rød mulle. I Sede Cidade søen kan man fiske efter Gedde, Aborre, karpe og Rød mulle. I Fogo søen  er der masser af Ørred, Karper og guldfisk. På Sao Miguel kan der i følgende åer fiskes efter ørred : Bispos, Faial da Terra, Salga, Coelhas, Machado, Carneiros, Ribeira Grande, Alegria, Tam bores, Pulgar and Ribeira da Praia. På Flores kan Ørred fanges i Lake of Lomba og i de følgende åer:  Ferreiro, Grande, Silva, Moinho, and Fazenda. Sport og aktiviteter: SE OGSÅ "UDENDØRS AKTIVITETER PÅ AZORERNE" På Faial, São Miguel, Pico m. fl. er der mulighed for at komme på hvalsafari. På alle øer, undtagen Corvo, tilbydes der assistance ved dykning. Man kan efter aftale komme med på hare/kaninjagt på Flores og Pico. På São Miguel er der 1 18-hullers golfbane, og 1 27 hullers golfbane. På Terceira er der 1 18-hullers golfbane halvvejs mellem Praia og Angra. Der er " portugisisk " tyrefægtning på Terceira og Graciosa. Windsurfing kan man bl.a. prøve på Santa Maria og São Miguel. Hesteridning kan man prøve bl.a. på Terceira og São Miguel. Paraglidingfans har fine betingelser på Faial, Terceira, São Miguel og Santa Maria. Tennis kan man komme til at spille på alle øerne. Indkøb: Forskellig kunsthåndværk kan med stor fordel købes med hjem. Keramik, sengetæpper, kurvevarer, håndbroderier og vævede ting er særlig attraktivt. Vær opmærksom på at souvenir som foregiver at være lavet af hvalknogle, kan være lavet af tyreknogle. Der er efterhånden blevet mangel på hvalknogler, da der jo ikke bliver fanget hvaler mere på Azorerne. KØB IKKE SOUVENIRS LAVET AF MATERIALE FRA TRUEDE DYREARTER. Prisniveau: Sammenlignes priserne med andre steder i Danmark og i Europa, er det billigt af bo og spise på Azorerne. Man kan let få 2-3 retter mad for under 10 EURO. Mad og drikke: Maden er veltillavet og solid. Her serverer man store portioner !  Mange vil nok betegne maden som lidt gammeldags. Det er ikke det franske køkken der har inspireret køkkenet her. Man holder fast i de gamle traditioner, men der er da flere restauranter der serverer international mad. Fiskeretter er på menuen alle steder.Den lokale mad er ikke specielt krydret. Mange restauranter har lukket om søndagen.. Dem der så har åbent, har selvfølgelig langt større søgning. Spis eventuelt lidt tidligere lørdag/ søndag.  Azoreanerne elsker søde sager. De findes i utallige variationer. Prøv nogle af dem. De smager faktisk dejligt. Og så er de fleste som regel hjemmelavet. Man kan roligt drikke vandet overalt fra vandhanerne. Man producerer både rød og hvidvin på Azorerne. Men disse vine er " ikke noget at skrive hjem om ". Prøv dem for sjov, og drik ellers for eksempel vin produceret på det portugisiske fastland. Eller prøv at smage det lokalt bryggede øl " Especial ". Man producerer også brændevin på de fleste øer. Der laves en del hjemmebrændt i de små hjem. Den kan også købes i det lokale Minimarked, eller hos den lille købmand. Enkelte steder i op til 10 liters plastdunke. Men den kan jeg personligt ikke lide. Man kan mange steder få en lille smagsprøve hos den lille købmand. Prøv i stedet at smage den der hedder " Aguadente Graciosa ". Den er anderledes behagelig og er industrifremstillet. Nyd den som en " Cognac " til kaffen. Hvordan kan man bo: Der findes et bredt udvalg med hensyn til kvalitet og pris af hoteller og residencias ( pensionater ). Der er ligeledes gode muligheder for privat indkvartering. Uanset hvilken overnatningsform man vælger, er pris og kvalitet op til ens egen pengepung. Kvaliteten af de fleste residencias er fuldt på højde med de mindre hoteller, men en hel del billigere. Enkelte steder er der mulighed for at overnatte på nedlagte " herresæder " eller mindre borge. Disse ligger som regel noget isoleret i landskabet, og det er noget dyrere men dejligt og nogen gange anderledes. Der er enkelte steder hvor man kan overnatte på en bondegård, hvor der er masser af dyr og selvfølgelig familien selv. På alle øerne findes der campingpladser af meget vekslende kvalitet. De fleste har bade og grillfaciliteter, men bortset fra Furnas på Sao Miguel og Praia do Almoxarife på Faial, er der som regel ikke faciliteter som man ser det  i Danmark. Det er ikke tilladt at campere udenfor campingpladserne. Lokal Transport: Hvis muligheden er der, så tag færgen i stedet for at flyve. Det er en stor oplevelse i sig selv. Undersøg mulighederne når du er på stedet. Der er på denne måde også mulighed for at se delfiner m.m. undervejs. 2 store bilfærger sejler regelmæssigt fra Juni til Oktober mellem alle øer, undtagen Corvo. På de fleste øer kan man leje biler. Men i højsæsonen er der tit udsolgt på de små øer, og det er temmelig dyrt. I stedet kan man leje en Taxa for en hel dag eller nogle få timer. Det er måske endda billigere hvis man regner benzin, forsikring m.m. med. Sørg for at få en chauffør der taler engelsk eller et andet sprog du forstår. Så har du samtidig gratis guide, der gerne fortæller dig en masse om de lokale forhold. På de fleste øer er der bustrafik i en vis udstrækning. At se øerne med bus er en sjov måde at lære øerne og deres liv at kende. Du vil måske opleve at " strande " i en lille landsby en kort stund, medens du venter på den næste bus. Men det er jo blot en fin undskyldning for at besøge den lokale bar eller kigge lidt nærmere på lokaliteterne til fods. Fortvivl dog aldrig. Det er meget, meget nemt at få et lift på " tommefingeren ". Nogle gange kan det være svært at blive fri.                   Her er nogle få eksempler på busforbindelser:                  Faial: Der er busforbindelse øen rundt på alle hverdage Mandag til Fredag med afgang 11.45 fra busstoppestedet nær ved turist-kontoret i centrum. Der er en ventetid på ca.15 min. i Ribeira Funda, hvor man kan få en drink eller en bid mad i den lokale bar.                  Pico: Fra Mandag til Lørdag afgår der bus fra færgeterminalen i Madalena kl. 08.45, og går langs nordkysten til Piedade for enden af øen, hvor den ankommer kl. 11.00. En anden bus afgår fra Piedade kl. 12.25 og returnerer til Madalena via sydkysten, og ankommer til færgeterminalen kl. 15.00. Morgenfærgen fra Faial ankommer til Madalena kl. 08.15.                  São Jorge: På onsdage og fredage er det muligt at tage med bus fra Velas til Calheta og tilbage igen langs nordkysten. Bussen afgår fra torvet foran kirken kl. 08.30, og fra Calheta kl. 15.00 for at returnere til Velas. Begge afgange kører langs nordkysten, og der er desværre ingen afgange langs sydkysten.                   Terceira: Bus afgår hele dagen mellem de fleste byer. Det bedste man kan gøre er at få en køreplan på turistkontoret, enten i Angra do Heroismo eller i Praia da Vitoria.                   Flores: Der er kun bus Mandag, Onsdag og Fredag fra Lajes til Santa Cruz, som afgår kl. 09.00 foran rådhuset. Turen tager ca. 40 minutter. Returbus afgår fra Santa Cruz kl. 15.00, hvilket giver ca. 5 timer i Santa Cruz.                   Graciosa:  Gode busforbindelser til hele øen fra Santa Cruz, men kun morgen og aften.                   Sao Miguel: Gode busforbindelser til hele øen hele dagen.  Der er desuden en "Mini-bybus" der servicerer hele Ponta Delgada. Elektricitet : Der er 220 volt overalt. Der bruges almindelige stik som i Danmark. Forsikring: Som dansker er man ved sygdom på Azorerne dækket at det gule sygesikringskort. Det skal blot forevises ved henvendelse til læge eller hospital. Hvordan kommer man til Azorerne: Der er adskillige flyafgang fra Kastrup til Lissabon hver dag. Der er flere afgange fra Lissabon til Azorerne med TAP eller S.A.T.A. hver dag. SATA flyver kun til Sao Miguel. TAP flyver til Terceira og Faial. Bestiller man billet fra Danmark kan man kun booke online. Vælger man SATA kan man flyve til Azorerne samme dag. Der er mulighed for at flyve med S.A.T.A. fra Frankfurt  a. M., London, Amsterdam eller München direkte til Ponta Delgada.  Vær opmærksom på, at hvis man flyver med SATA fra Lissabon, München, London, Zürich eller Frankfurt til Azorerne, og samtidig bestiller flybilletter imellem øerne, får man dem meget billigere end hvis man bestiller disse billetter separart. Se mulighederne på SATA's hjemmeside. Der er ligeledes mulighed for at flyve med S.A.T.A. fra Madeira til Azorerne. Et par danske rejsebureauer arrangerer charterrejser med direkte fly fra København til Azorerne. Flyvetid ca. 5 timer. Handikappede og gangbesværede: Generelt er Azorerne er ikke særlig velegnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Men befolkningen er også i denne sammenhæng særdeles venlige og meget hjælpsomme. Der kan være væsentlige niveauforskelle, og der er de fleste steder ikke taget hensyn til kørestolsbrugere f.eks. ved fortovskanter og ved adgang til restauranter, hoteller m.m. Tips om god opførsel og respekt:   Døm ikke overilet befolkningen på Azorerne, hvis kultur er præget af mere end 150 års  hvalfangst, der stoppede helt i starten af 70'erne.   Prøv og sig de daglige fraser på portugisisk: " bom dias ",  " obrigado ", " como é que esta ". Dette vil blive værdsat og resultere i mange smil og nye venner.  Benyt " tækkelig " påklædning. Skift ikke tøj på offentlige steder, men benyt de dertil indrettede faciliteter.  Fotografer ikke folk uden forudgående tilladelse. Drikkepenge og gaver bør kun kompensere for god service og betjening. Det er ikke et krav, og bør gives i forhold til det økonomiske niveau på Azorerne. Her er den gennemsnitlige timeløn ca. 10 € . Find de bedste links til gratis computer tv på din computer   Bropas til billigere shopping i Sverige Køb Bropas med weekendrabat kun 99,- pr.   Vind 10.000 kr. til SPIES-rejser   Privatfesten Privatfesten er en gratis service, der giver brugerne lov til at se billeder fra privatfester, som er blevet tilføjet af andre brugere, samt tilføje sine egne billeder fra privatfester. Har du ikke tilføjet din egen privatfest endnu, så tilføj en nu :)